Selv om Herlev på daværende tidspunkt var en landsby med et lille indbyggerantal, kom Bethania fra begyndelsen af og de næste 30 - 40 år til spille en central rolle i det kirkelige liv i Herlev.
I slutningen af 40’erne kom S-toget til Herlev. Det forandrede Herlev fra at være en landsby til at blive en forstad – soveby blev den også kaldt - til København. Indbyggertallet i Herlev voksede hurtigt, og i begyndelsen af 50’erne blev Herlev kaldt ’Barnevognenes by’.
I Bethania oplevede man i disse år stor vækst i de forskellige arbejdsgrene. Der blev oprettet søndagsskoler forskellige steder i kommunen, og når der var den årlige udflugt, skulle der 9 busser til for at transportere alle de mange børn og frivillige medarbejdere.
I løbet af 60’erne var Herlev kommune vokset så stor, at en sognedeling var naturlig. Og fra at være èt sogn blev det til 3 sogne med hver sin kirke og menighedsarbejde. De nye sogne var Lindehøj og Præstebro.
For Bethania blev det en turbulent tid, idet mange tidligere Bethania-folk nu sluttede op om det nye lokale menighedsarbejde i det sogn, hvor de boede. Samtidig holdt Bethania fast i den selvforståelse, at den var Indre Missions arbejde ikke kun i Herlev sogn, hvor det geografisk ligger, men at det ønsker at stå som Indre Missions arbejde i hele Herlev kommune.
ANDRE TILBUD
